Det er svært at rate en bog, hvor man sidder tilbage med en følelse af 🤨🤨.

Så en der skrev i sit review “Tamlin walked so Midas could run” og det beskriver det meget godt.
Ift. hvor lidt Midas var fokus i denne, så pisser hans gaslighting mig så gevaldigt meget af. Og i tråd med dette tog det Auren ALT for lang tid at indse hvor meget hun lider af Stockholm syndrome 🙄🙄🙄🙄

Plottwistet havde jeg allerede forudset i sidste bog.